De senest opdaterede tal er fra 2025. Her var 10,2 procent af alle studenter under 30 år I Randers Kommune hverken færdige eller i gang med en uddannelse fem år efter gymnasiet. I 2020 var andelen 7,6 procent og dermed en ændring på 2,6 procentpoint.

På landsplan viser tallene, at cirka 29.200 unge med studentereksamen, hverken er i gang med eller har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter dimission.

Det svarer til 10,3 procent af alle studenter – den højeste andel, der nogensinde er registreret – og dermed vokser gruppen af unge, som aldrig får udbytte af den gymnasiale uddannelse, samfundet har investeret i.

Gymnasiet er for langt de fleste tænkt som adgangsbillet til en videregående uddannelse. Alligevel vælger rekordmange unge aldrig at tage det næste skridt.

Udviklingen rejser spørgsmål om, hvorvidt gymnasiet i stigende grad bliver en endestation frem for det springbræt til videre uddannelse, som uddannelsessystemet er indrettet efter.

Der er et stigende problem med unge, der tager en studentereksamen uden at bruge den til noget. Men tendensen er ujævnt fordelt rundt om i landet, siger Rasmus Lindø Kaslund, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Millioninvestering giver ikke altid et afkast

Gymnasieuddannelserne er en betydelig offentlig investering, som bygger på en forventning om, at de fleste elever efterfølgende tager en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Når flere unge stopper efter studentereksamen, bliver konsekvensen ikke blot dårligere muligheder for den enkelte, men også et tab af det uddannelsespotentiale, samfundet har investeret i.

Ifølge analysen har studenter uden videre uddannelse generelt lavere beskæftigelse, lavere indkomst og en mere usikker tilknytning til arbejdsmarkedet end personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Store forskelle mellem kommunerne

Tallene varierer markant fra kommune til kommune.

Nord for København ligger flere af landets laveste andele. Allerød Kommune er "duksen" på listen med blot 6,6 procent studenter uden videre uddannelse og er samtidig den kommune, der har forbedret sig mest siden 2020.

I den modsatte ende ligger især kommuner på Lolland-Falster og flere steder på Sjælland, hvor andelen er betydeligt højere. På landsplan er andelen steget med 1,7 procentpoint siden 2020, mens flere kommuner har oplevet stigninger på mellem fire og fem procentpoint.

Gode tider kan blive en dårlig løsning

En del af forklaringen kan være det stærke arbejdsmarked.

Når virksomheder mangler arbejdskraft, bliver det lettere for unge at finde ufaglært beskæftigelse og udskyde studierne. Problemet er ifølge analysen, at udsættelsen ofte bliver permanent.

Dermed risikerer flere unge at forblive ufaglærte gennem hele arbejdslivet, selv om de har en studentereksamen i bagagen.

Først om mere end ti år kan udviklingen vende

Med den nye epx-uddannelse, som indføres fra 2030, håber politikerne at skabe nye og mere fleksible veje videre i uddannelsessystemet.

Men analysen måler udviklingen fem år efter studentereksamen, og derfor vil reformens betydning først kunne aflæses omkring 2038.

Indtil da forventes gruppen af studenter uden videre uddannelse fortsat at vokse.